


Fri fragt ved køb af planter for over 1000,-
Vi kommer på følgende markeder i 2011. Så hvis I bestiller planter 2 dage inden, kan vi tage dem med, så sparer i fragten:
13 august rhododendronparken hjørring 9-12
13 august sans i struer på gågaden 9-16
26-27-28 august sofiero slot i sverige alle dage 10-17
27 august vilsund strand ved thisted 9-15
3 september gl estrup slot 9-13
4 september geografisk have kolding 9-16
11 september solhøj planter velgårdevej 24 nørre snede 10-16
11 september silkeborg på kastanjehøjvej 10-12
18 september botanisk have århus 9-13
|
Beskrivelse af dræbersneglen
Den Iberiske skovsnegl, den Spanske skovsnegl, Dræbersneglen, ’kært’ barn har jo som bekendt mange navne, men just kær er den jo ikke som bærer det latinske navn Arion Lusitanicus. Den kommer fra de varmere himmelstrøg, Spanien, Portugal og det sydlige Frankrig. Alle snegle er såkaldt Hermafroditter dvs. tvekønnede så de kan befrugte sig selv. Dræbersneglen formerer sig 4 gange hurtigere end en almindelig Agersnegl, da den lægger 400 æg om året. De første æg klækkes hurtigt, og allerede efter 6 uger er det nye kuld klar til at lægge nye æg, og da de ikke behøver en mage, bliver det hurtigt til mange nye snegle. De får hurtigt gjort kål på livretterne i haven, og er de mere sultne, er de ikke særligt kræsne.
Om dagen, og specielt hvis der er sol vil Dræbersneglen gemme sig under blade m.m., så den vil være lettest at finde om morgenen og om aftenen, eller også i fugtigt vejr. Når man går den daglige runde i haven er sneglejernet let at have med sig, og den mest humane måde at aflive Dræbersneglene på er at hakke dem over. Det er nemt at bruge, er ikke tungt at gå rundt med, og man kan let komme ind mellem stauder og buske uden at ødelægge dem. Går man den samme tur efter et par timer vil man kunne se Dræbersneglene i færd med at æde sine døde artsfæller, for den er også en kannibal der ikke står i vejen for at æde sine egne, og så kan man også hakke dem over med sneglejernet. For hver gang man hakker 1 snegl over, bliver der mange tusinde mindre. ( 1 snegl kan blive til 160.000 på et år).
Sådan ser Dræbersneglen ud:
|
|
![]() ![]() ![]() |
|
|
|
|